Lav videoer der overrasker

Kan du godt lide at blive overrasket?

Hvis du er som folk er flest, så er svaret ja.

Faktisk har forskere fundet ud af, at vores hjernes nydelsescentre reagerer kraftigere på ting vi godt kan lide, hvis de er uventede.

Det gælder også, når vi ser video online. Kan du overraske din seer, vil de være mere tilbøjelige til at reagere på din video. Det uventede får os op af stolen. Samtidig giver det folk lyst til at dele, så de kan “give overraskelsen videre” til deres venner.

Her er 3 glimrende eksempler på videoer, der overrasker.

Cocio – Pletfjerner i verdensklasse

Denne video leder vores tanker i én retning og leverer så overraskelsen. Hvis man ser på delingerne er videoen er det også tydeligt, at folk ikke afslører overraskelsen, når de deler videoen. De vil gerne give overraskelsen videre til de næste, der ser den.

WOW!! Pletfjerner i verdensklasse?!! Vink farvel til pletter med dette husmodertrick!!! SE RESULTATET og share på din mors timeline!

Opslået af Cocio Danmark på 17. december 2015

IKEA – Lamp

Denne geniale reklame er produceret af Spike Jonze. Den lokker dig ind med en simpel historie og en følsom lampe, og serverer så i de sidste sekunder overraskelsen.

It´s not about the nail

Her bruges overraskelsen til at sparke videoen i gang og fange opmærksomheden. I introen bliver videoens omdrejningspunkt bevidst skjult, så den kan blive leveret som en lille overraskelse.

Få tips, tricks og gode eksempler på video til sociale medier

Meld dig til mit nyhedsbrev her.